November 2014

Workflow, når kunden er gået.

En lille del af det, at arbejde som fotograf, handler om sikker håndtering af billedefiler. Der er nok ligeså mange måder at arbejde med billedefiler som der er fotografer. Spørger man fotograferne selv, får man svar der går fra det ekstreme til stort set ingen backup. Ikke mange er klar over det store arbejde og omkostninger forbundet med et sikkert workflow og backup. Det sker at kunder spørger hvorfor prisen på et par billeder koster det som det koster og her kan det være svært hurtigt at redegøre for alle de opgaver der forekommer før som efter selvet billedet som bliver taget.

Billigt tip til fotografen.


Jeg sætter en ære i at kende mine værktøjer, fordele og ulemper. Et godt eksempel på dette er mine 6 objektiver som jeg altid har med i tasken. En ting som mine objektiver har til fælles, er et utrolig lille placerings mærke som indikerer hvordan objektivet skal vendes ved montering. Dette mærke er desværre ikke synligt nok, når du står i næsten mørke og skyder f. eks. koncerter.

Løsningen for mig, har været helt almindelig isolerings-tape.
Fordelen ved dette produkt er, at det modsat papir-tape ikke smuldre og opløses efter noget tid.